Jeepsafari i Alanya

» Posted by on sep 18, 2011 in Seværdigheder og Udflugter | 2 comments

Jeepsafari i Alanya
Rate this post

Her en kort beskrivelse af vores oplevelser på Jeep Safari den 24. maj 2011.

Om formiddagen blev vi afhentet i jeep udenfor Hotel Blue Heaven lige ved siden af lejligheden. Herefter mødes vi med 5-6 andre jeeps på en tankstation i byens udkant, og så er der ellers fuld fart på ud af byen. De yngre, friske turdeltagere kaster vand på vores (og de andre jeeps) til stor fornøjelse for børnene.

Vi kører op i bjergene med fuld musik og efter et kort ophold hvor den drevne turleder fortæller hvorledes dagen kommer til at forløbe, går det igen for fulde gardiner, videre op i bjergene, hvor man imponeres af de mange flotte landskaber der møder en – så anderledes fra hvad vi er vant til i Danmark.

Først besøger vi en lille landsby-moske, hvor de kvindelige turister får lov at iføre sige det obligatoriske tørklæde inden de må besøge moskeen.

Jeep Safari Local Vi ser hvorledes der er indrettet én etage til mænd og en anden til kvinder og hører om hvordan det traditionelle tyrkiske samfund fungerede – og til dels stadig gør det på landet med traditioner etc.

Herefter går turen videre til et lokalt hus, hvor turlederens slægtninge har indrettet en spartansk restaurant. Vi trakteres med traditionelle madpandekager med krydderurter og gedeost fra egen produktion – børnene (og dem som ikke har mod på osten) tilbydes chokoladefyld. Efter nogle indslag med underholdning som laver lidt sjov med udvalgte “ofre” blandt turisterne skal vi videre igen – først skal samtlige servinger dog lige betales for.

Vi spadserer en lille tur og kommer til den lokale landsby hvor børnene får mulighed for en tur på et æsel inden turen går videre gennem det flotte landskab.

 

 

Dim River Dam infoEfter nogen tids kørsel kommer vil til Dim River dæmingen som blev taget i brug i 2008.

– Selv om det ikke betyder noget i lejligheden, hvor dieselgeneratoren straks starter ved strømudfald – har vi her måske forklaringen på, hvorfor strømforsyningen i Alanya er blevet så stabil inden for de senere år!

Turen fortsætter ned langs – den nu af dæmingen tæmmede – Dim Cay River og vi kommer til restauranten hvor vi skal have en sen frokost serveret. Vi kan vælge mellem fisk og kyllingespid.

Efter det velsmagende måltid er der stadig tid til at børnene kan få en dukkert i restaurantens pool mens vi andre slapper lidt af inden turen slutter med at vi sættes af samme sted som vi steg på først om formiddagen.

2 Comments

  1. hej
    Kan du huske hvad selskabet (hjemmeside på selskabet) hed?
    Jeg er lige kommet hjem fra ferie, med en dvd med billeder på ovenstående tur. Men der var bare ikke billeder på. Så vil gerne i kontakt med dem og jeg har desværre smidt alle oplysninger ud. Da jeg troede det var i orden.
    Vh Mie

    • Hej Mie, det er da virkeligt ærgeligt med dvd’en!
      – vi mødte bare op hos en turarrangør på en af gaderne i Alanya, så vi havde aldrig skriftlig kontakt, men jeg tror at alle turarrangører benytter de samme personer til udflugterne, så hvis du bare kan finde eet firma på nettet som tilbyder turen kan du måske også få kontakt!?