Nem og lækker frokost

» Posted by on jul 21, 2012 in Restauranter i Alanya | 0 comments

Nem og lækker frokost
5/5 - (1 vote)

Når frokosttiden nærmer sig og sulten trænger sig på, er Alanya heldigvis spækket med små “grillbarer” som tilbyder Durum-ruller m.v. til billige penge. – Er det da ikke bare en kedelig frokost!? – Nej, overhovedet ikke! Rullerne er fyldt med lækker salat og du kan som oftest vælge mellem kylling og “adana” (hakket okse/kalvekød med krydderier).

Den klassiske rulle med kylling hedder “Tavuk Dürüm” og tilbydes mange steder sammen med Ayran (drikkeyoughurt med vand tilsat lidt salt) for priser ned til 3 Ytl.

Hvert enkelt “kebab”-sted har sin egen måde at lave durum på. Nogen laver Durum med lækker rød og syrlig “rødbede”-salat sammen med grøn salat med krydderier – nogen er mere gavmilde med chilien end andre eller serverer små chili på en lille ekstra tallerken – så kan man selv bestemme styrken… Man kan også opleve at salaten er byttet ud med, hvad der bedst kan beskrives som hakkede krydderurter!

“Kebab” betyder “grillet kød” og har persisk oprindelse. I Tyrkiet er det at lave kebab et fag, som man kan uddanne sig specielt inden for, og det kræver god forberedelse at tilberede kebab rigtigt, Men der er gode muligheder for at prøve kebab på mange måder i Alanya.

Vores foretrukne lille “frokoststed” hedder DAG Fast Food og ligger kun 5 minutters gang fra lejligheden – se kort nedenfor:

Vis Alanyaferien.dk på et større kort